mandag den 11. november 2013

Indtryk fra Kunstudstillingen.


Vi har været rigtig godt tilfreds med besøgstallet de foregående år. Derfor håbede vi på, at vi i år kunne nå op på 500 besøgende. Det blev opfyldt til fulde, idet vi nåede op på hele 600. Det betød, at udstillerne havde en travl weekend med at snakke med en masse interesserede. Både de besøgende og udstillerne kunne berette om en hyggelig og afslappende stemning.

Særudstillingen i år var jo fokuseret omkring bogen: "Hvidbjerg - et andet Skagen". Det var en rigtig spændende udstilling, som vi fik mange roser for. Udstillingen blev jo krydret med foredrag af Vigand Rasmussen og John Engelbrecht. Disse foredrag blev noget af et tilløbsstykke - ikke mindst på grund af den spændende og morsomme måde, de kunne præsentere historien på.

Da vi besluttede at lave særudstilling omkring bogen: " Hvidbjerg – et andet Skagen", besluttede vi samtidig, at næste års udstilling skal handle om den anden Hvidbjerg bog: "Hvidbjerg – Historien om perlen ved Vejle Fjord".

Vi glæder os allerede til d.27. og 28. september 2014.        
Håber, vi ses!

Anders Berthelsen/Gårslev kulturklub.         

 Der lyttes.
 
 Spændende fortællinger.
 
 Kan vi blive enige om prisen..
 
 Kring med hans flotte trædrejninger..
 
 Fortjent pause.
 
Ja, det koster lidt at komme ind.
 
 Flotte billeder.
 
John Engelbrechts ord på træ.
 
 Også en lille pause.
 

 
 
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar