Hej strik-interesserede piger.
Så er der atter mulighed for at deltage i et arrangement i Gårslev kulturklub.
Klubben har lavet en aftale med strikforretningen MANJA i Horsens om en tøseaften i butikken efter lukketid.
MANJA giver en kop kaffe og lægger op til, at man får en hyggelig aften, hvor man kan få en snak om garn og hvad man ellers kan være interesseret i. – og selvfølgelig kan man købe alle de varer, man ønsker. Det skal pointeres, at der IKKE er købetvang.
Arrangementet, der er gratis, bliver torsdag d. 26. januar kl. 18.30 – med afgang i egne biler fra Brugsen kl. 17.45
Vi vil opfordre til at de, der lægger bil til, får 20 kr. pr. passager.
Det er en betingelse for gennemførelse af arrangementet, at der bliver ca. 20 deltagere.
Derfor er det vigtigt, at man hurtigt tilmelder sig, hvis man er interesseret, så både deltagere og MANJA kan få at vide, om det bliver gennemført.
Tilmelding senest d. 16. januar til Hanne:
berthelsen55@pc.dk