torsdag den 22. december 2011

Kære Udstillere.

Nu, hvor vi har fået kunstudstillingen lidt på afstand, vil vi gerne sende jer en glædelig jul og et godt nytår – og tak for sidst.
Vi oplevede endnu en gang en weekend med en masse tilfredse besøgende, hvilket I naturligvis var en medvirkende årsag til.
Vort tredje forsøg på at lave en kunstudstilling, hvor vi fylder skolen op med spændende kunst, lykkedes endnu en gang. Der var selvfølgelig nogle småting, der stadig skal justeres, men i det store og hele gik det jo rigtig godt.
Desværre var besøgstallet ikke helt på højde med året før. Vi var dog alle enige om, at det ene og alene skyldtes, at vi havde en weekend med super godt vejr efter en lang periode med dårligt vejr. – Så "godt vejr" for vores udstilling er "dårligt vejr". Vi er ikke i tvivl om, at vi har fat i nogenlunde det rigtige koncept.
Mange tak for evalueringsskemaerne hvorpå der igen var en masse gode forslag til, hvordan vi kan gøre udstillingen endnu bedre. Dem vil vi få bearbejdet inden næste år, og det er helt sikkert, at man til næste år vil se nogle af forslagene gennemført.
Vi vil samtidig undersøge, om det er muligt at finde plads til nogle få ekstra udstillingsstande, så vi ikke skal have for mange udstillere på venteliste.
Vi kan også glæde os over den meget positive omtale af kunstudstillingen, der var at finde i Vejle Amts Folkeblad og Trekantens Folkeblad . - Endnu en cadeau til jer.
Vi har erfaret, at det virker godt, hvis der i løbet udstillingsdagene sker lidt "andet". Derfor vil vi være meget modtagelige for gode ideer til fremtidige anvendelige events!!
Ha` et rigtig godt "kunstår"!!